Jeg er uddannet Arkitekt M.A.A. fra Institut 1, Arkitektur og Æstetik på Arkitektskolen i Århus. I forbindelse med studiet var jeg Erasmus-studerende i Barcelona, hvor jeg også var i praktik hos arkitektfirmaet LiebmanVillavecchia Arquitectos. Desuden har jeg deltaget på den International Arkitektur Sommerskole (IFHP) i Helsingfors, Finland, samt været tilknyttet Arkitektskolen i Århus som studievejleder til studieorienterende møder. Efter endt uddannelse har jeg specialiseret mig i grafik og dtp – bl.a. på webkurser udbudt af Futurecom, Århus, og jeg har også fulgt diverse iværksætterkurser. bla. under Center for Entrepreneurship, Århus Universitet. Umiddelbart inden etableringen af 1:1grafik var jeg ansat som grafiker hos arkitektfirmaet Arkitema i Århus.